• INDUSTRIPORTE

  • LOGISTIKSYSTEMER

  • STÅL- OG BRANDDØRE

  • GLASDØRE OG -PARTIER

  • GARAGEPORTE OG AUTOMATIK

Service

Novoferm Danmark er førende leverandør af porte, døre og logistiksystemer. Vi tilbyder et komplet udvalg af industrielle porte, døre og logistiksystemer til projektmarkedet samt garageporte og automatik til private. Novoferm arbejder tæt sammen med entreprenører og byggefirmaer i hele Danmark, og tilbyder et bredt udvalg af løsninger – således behøver kunden kun at handle ét sted.

Som førende leverandør tilbyder Novoferm også et landsdækkende servicekoncept. Vi har et dedikeret og kompetent team af egne serviceteknikere, der sammen med vores eksterne samarbejdspartnere, udfører årlige sikkerhedseftersyn, løbende vedligeholdelse og justeringer samt udskiftning af reservedele. 

Novoferm Danmark ApS er datterselskab af Novoferm Group, som er en af Europas førende producenter inden for døre, porte og logistiksystemer. Alle Novoferms produkter produceres på egne fabrikker i Europa og leveres i henhold til alle gældende normer og standarder. 

 

NOVOFERM – Din Service Partner

Novoferm Danmark er ikke kun en leverandør, men også en pålidelig partner, der forstår at imødekomme kundernes behov med skræddersyede løsninger. Hos Novoferm går vi op i sikkerhed og funktionalitet. Vores erfarne serviceteknikere udfører service og vedligeholdelse samt reparationer på industrielle porte, garageporte, stål- og branddøre logistiksystemer herunder læsseramper, sluser samt komplette slusehuse.

Hos Novoferm kender vi til vigtigheden af driftssikre og funktionelle løsninger. Vi står til rådighed telefonisk ved akut behov for hjælp. Hvis fejlen er mere omfattende, vil vores serviceteknikere kunne besøge jer med kort varsel, diagnosticere fejlen og afhjælpe problemet hurtig, således evt. driftsstop / nedetid reduceres mest muligt.

 

VORES UDVALG AF TJENESTER

 

 

Lovpligtigt eftersyn

Arbejdstilsynet stiller krav om at manuelle og mekaniske porte gennemgår et årligt sikkerhedseftersyn. Eftersynet skal foretages af en sagkyndig person, og porten skal forsynes med godkendt servicemærkat, hvoraf det fremgår, hvornår serviceeftersynet finder sted. Det er ejeren af porten, der er ansvarlig for at sikre, at porten bliver efterset og sikkerhedsgodkendt. 

 

Årligt serviceeftersyn

Hos Novoferm tilbyder vi forskellige serviceaftaler, der tilpasses individuelt til kundens behov. Vores erfarne serviceteknikere sørger for rettidigt eftersyn af porte, døre og læsseramper. Regelmæssig smøring og justering reducerer slitage og forlænger levetiden betydeligt. Derfor er det fordelagtigt at have en fast serviceaftale.

 

Brandventilation

Grundet skærpede brandkrav i byggebranchen, forsynes mange ledhejseporte i dag med en batteribackup, der sikrer, at porten åbner automatisk i tilfælde af strømsvigt. Batteriet i backup-systemet skal kontrolleres hver 6. måned. Det er ejeren af porten, der er ansvarlig for, at denne sikkerhedsprocedure foretages. Derfor anbefaler Novoferm i disse tilfælde at tegne en serviceaftale, der inkluderer to årlige eftersyn.

 

Sikkerhed i fokus

Hos Novoferm er vi dedikeret til at sikre, at dine porte og logistiksystemer fungerer optimalt og sikkert. Vores erfarne serviceteknikere tilbyder omfattende service og reparationer, der lever op til de højeste standarder og opfylder de gældende krav.

 

 

BEMÆRKNING
Denne præsentation er beregnet til at illustrere mulige anvendelseseksempler for produkterne og tager ikke højde for alle bygningsreglementets krav (f.eks. brandbeskyttelse, røgbeskyttelse, indbrudsbeskyttelse, lydisolering). De viste eller illustrerede produkter er eksemplariske og kan afvige i design og udstyr fra den faktiske anvendelse eller fra de krav, der er nødvendige for installationssituationen.

 

SERVICEKONTRAKTER
BASIS SERVICEAFTALE
  • Årligt sikkerhedseftersyn i henhold til arbejdstilsynets paragraf DS/EN 13241 - servicemærket på produktet opdateres og forsynes med mærket om produktets aktuelle stand

  • Vagttelefon til kl. 21 på alle hverdage

  • 5 % rabat på reservedele

 

STANDARD SERVICEAFTALE
  • Årligt sikkerhedseftersyn i henhold til arbejdstilsynets paragraf DS/EN 13241 - servicemærket på produktet opdateres og forsynes med mærket om produktets aktuelle stand

  • Smøring og justering af alle portens dele

  • Vagttelefon til kl. 24 på alle hverdage

  • 10 % rabat på reservedele

  • Mulighed for tilkøb af en elektronisk servicelogbog 

UDVIDET SERVICEAFTALE
  • Skræddersyet efter behovet på adressen

  • Årligt sikkerhedseftersyn i henhold til arbejdstilsynets paragraf DS/EN 13241 - servicemærket på produktet opdateres og forsynes med mærket om produktets aktuelle stand

  • Smøring og justering af alle portens dele

  • Mulighed for eftersyn, smøring og justering mere end én gang årligt – gavnligt for porte, som kører meget

  • Vagttelefon 24 timer i døgnet

  • 15 % rabat på reservedele

  • Gratis servicelogbog

  • Udvidet garanti på nyt salg i 2 år

 

FORBEDRET ENERGIBALANCE

Effektiv brug af energi og andre ressourcer er en integreret del af Novoferm, og det samme gælder løbende produkt- og procesoptimering med hensyn til bæredygtighed. Det giver os mulighed for at tilbyde vores kunder løsninger, som på pålidelig vis kan opfylde moderne byggekrav. 

Isolerende komponenter er grundlaget for at opretholde et jævnt temperaturniveau i produktions-, lager- eller andre bygninger eller for effektivt at adskille forskellige temperaturzoner uden at forstyrre driftsprocesserne. Det er derfor, vi udvikler døre, porte og logistikløsninger, der bidrager til en forbedret energibalance.

Årlige sikkerhedseftersyn, løbende vedligeholdelse og justeringer af disse isolerende komponenter er essentielt for at sikre, at de fungerer optimalt og kontinuerligt bidrager til en forbedret energibalance i bygninger. 

 

FORDELE VED EN SERVICEKONTRAKT

 

  • Forebyggende vedligeholdelse
  • Øget levetid
  • Sikkerhed
  • Overholdelse af lovkrav
  • Budgetkontrol
  • Prioriteret service
  • Ekspertise
  • Dokumentation
  • Ro i sindet
  • Økonomiske besparelser